mandag den 17. marts 2008
Opgave 2 er færdig
Pyha, så blev jeg endelig færdig med opgave 2. Det har været sjovt at arbejde med wikien, men det har også taget lang tid i forhold til opgave 1. Formentlig er den primære grund til dette, at pensum bag denne opgave er større...
tirsdag den 11. marts 2008
Wiki og start på opgave
Tja færdigt er det ikke, men jeg er i gang med at arbejde mig støt og roligt gennem første del af opgave 2. Det er helt bestemt spændende, men tager også laaaaaang tid - pt synes jeg at der er meget kort tid til mandag kl 12...
I er velkomne til at kigge, men der mangler altså meget endnu - linket findes i menuen til højre.
I er velkomne til at kigge, men der mangler altså meget endnu - linket findes i menuen til højre.
torsdag den 21. februar 2008
Grundlæggende hypermediesystemer
Grundlæggende hypermediesystemer
Knowledge Management System (KMS), Intermedia og NoteCard er alle udviklet i 80’erne og hører til gruppen af 2. generations-hypermediesystemer.
Udvikling og brug
KMS er en videreudvikling af systemet Zog, der blev udviklet på Carnegie Mellon University. Modsat Zog er KMS udviklet til kommercielt brug og har i høj grad været brugt til håndtering af store mængder dokumentation.
Intermedia er udviklet på IRIS-instituttet på Brown University. Det er et stort system, mere vildtvoksende end KMS, og det bygger på erfaringerne fra flere ældre hypermediesystemer. Systemet blev i høj grad brugt som støtte i undervisningen i specielt biologi og litteratur og var et værktøj, hvori undervisere kunne præsentere deres materiale, og de studerende kunne studere materialet og tilføje egne noter.
NoteCard er udviklet på Xerox Parc. Det oprindelige formål med NoteCard var at udvikle et system, hvor informationsanalytikere kunne støttes i processen med at opsamle og sortere information (i kasser) og lave analyser. NoteCard har haft vid udbredelse i forskningsmiljøer, men kan dog ses som et generelt hypermediesystem med mange anvendelsesmuligheder.
Nodes og links
Nodes
Node er i et hypermediesystem den enhed, der dannes af sammenhængende elementer som f.eks. tekst, billeder og animationer. En sådan node kaldes i KMS for frame, i Intermedia for document og i NoteCard for card.
Opbygningen af nodes er forskellig i de tre hypermediesystemer. I KMS skal alt indhold i et frame kunne vises i en standard skærmstørrelse, da der ikke gøres brug af scroll i systemet. Dvs. KMS er et såkaldt Card-shark-system. I modsætning til dette gør både Intermedia og NoteCard brug af scroll.
Valget af, om der skal bruges scroll eller ej, kan have stor betydning i forbindelse med formidling. F.eks. i forbindelse med udvikling af e-learning har der i mange år været tradition for, at de kurser, der blev udviklet med dedikerede e-learning-forfatterværktøjer, var card-shark-programmer. Dette bunder primært i ønsket om at overskueliggøre det, der skal formidles, så meget som muligt. Målet i e-learningkurser er typisk, at kursisten skal tilegne sig stort set al den information, der bliver formidlet. Dette er en modsætning til www, hvor den typiske brug er at surfe gennem sider på jagt efter relevant og interessant information. I en sådan situation betyder det mindre, om man skal scrolle. Det kan tværtimod være en fordel at kunne samle information i større klumper.
Om det har været muligt at anvende scroll eller ej i 2.generationshypermediesystemerne kan have grund i den tankegang, der ligger bag det enkelte system. En af hovedideerne med KMS var at kunne præsentere store mængder af dokumentation enkelt og overskueligt, og et frame har nærmest fungeret som en slags opslagstavle, hvor elementer (items) kunne placeres frit. Dette appellerer til brugen af faste sider. Både Intermedia og NoteCard havde derimod størst udbredelse på universiteter og i forskningsmiljøer, hvor der er tradition for længere tekster.
Links
Det er meget forskelligt, hvordan man bruger links i de tre systemer. I KMS og NoteCards er linkene indlejrede, hvorimod Intermedia benytter sig af eksterne links.
Igen er KMS systemet, hvor der er langt vægt på enkeltheden, idet et link blot er en attribut på et item og ikke et objekt i sig selv.
Derimod er der i Intermedia lagt vægt på fleksibiliteten. Her er det blocks, der fungerer som lokale ankre i dokumentet. Links er knyttet til block-objekterne, og der kan være flere links på samme block. Således kan man f.eks. på samme sted i en tekst linke til relaterede dokumenter, notater, billeder mv. Hvilket link man vil følge vælges i en drop down-menu. Information om links og blocks gemmes separat fra dokumentet, og det er således muligt at ændre disse uden at lave ændringer i selve dokumentet. Ligeledes er det muligt at slette links, men bevare blockene og genbruge dem til nye links.
Selv om NoteCard benytter sig af indlejrede links ligesom KMS er systemet alligevel mere avanceret end dette, da links er tovejs. Dvs. at der på et card er angivet hvorfra, der linkes til dette card, og det er muligt at følge linket tilbage. Dette kan lade sig gøre, fordi er tale om et afgrænset system. I modsætning hertil opererer WWW som vi kender det i dag kun med envejslinks, og man kunne godt forestille sig, at det for nogle siders vedkommende ville være uoverskueligt at skulle henvise til alle de sider, som linker dertil. Det tætteste man her kommer på at kunne komme tilbage er browserens back-funktionalitet.
Alt i alt er der igen forskel på kompleksiteten i de 3 programmer. Helt i tråd med sin designfilosofi er der i KMS valgt en enkel og brugervenlig måde at generere links på, mens man i Intermedia har haft et ønske om at skabe et fleksibelt system med mange muligheder for brugerne.
Struktureringsmekanismer og søgning
Store mængder af data øger risikoen for at brugeren mister overblikket eller ikke kan finde det, han søger. Dette søges løst i de tre systemer ved hjælp af strukturering af nodes, browsingmekanismer og søgefunktioner.
Alle tre systemer tilbyder muligheder for at kunne strukturere nodes. I NoteCard struktureres cards i fileboxes. Et card skal indgå i mindst en filebox, men kan godt indgå i flere. På denne måde grupperes alle cards.
Også Intermedia opererer med gruppering af dokumenter. En sådan gruppering kaldes et corpus. Det er muligt for et dokument at indgå i flere corpus. Et corpus kan præsenteres som et lukket hele, således at links til dokumenter uden for dette corpus ikke vises. Dette sker fordi alle links og blocks er samlet i såkaldte webs. Samtidig med at man åbner dokumenter åbnes også et web. I de åbne dokumenter vises kun de links, som tilhører det pågældende web.
I KMS er den hierarkiske struktur den fremherskende. Hierarkierne er trækstrukturer bygget af links af typen tree item.
Strukturering i grupper og hierarkier er mekanismer som benyttes i høj grad også i dag. E-learning-kurser eller mange sites på www benytter sig af gruppering nodes i menuer og ofte også i deciderede træstrukturer. Dette er en modsætning til wikis, hvor alle nodes ligestilles og som udgangspunkt ikke er grupperede.
For at øge overblikket gør systemerne også brug af forskellige browsingsystemer. I NoteCard er der tale om grafiske browsere, som er en korttype, hvor netværket eller dele heraf vises som links. Intermedia gør brug af lokale eller globale maps, mens det kun er i KMS, der ikke findes et grafisk overblik over hierarkierne. Denne måde at skabe overblik på kender vi også i dag fra f.eks. sitemaps, der viser strukturen på et website.
Endelig gør alle tre systemer brug af søgefunktionalitet med enten fritekstsøgning eller søgning vha. forskellige kriterier. I KMS kan man lave fritekstsøgning i et udvalgt hierarki. I Intermedia kan man lave søgninger vha. attributter på dokumenter og links og endelig giver NoteCard mulighed for både fritekstsøgning og søgning vha. lister med keywords.
Opsummeret kan man se, at mange af de måder, som vi også i dag bruger til at orientere os og søge på www, allerede var i brug dengang: strukturering af nodes, sitemaps, fritekstsøgning og avancerede søgninger ved hjælp af attributter og keywords.
Samarbejde og versionering
Editering har i alle tre systemer haft en vis prioritering. Mange mennesker har jævnligt skulle rette og tilføje nodes og links. Derfor er det væsentligt at se på, hvordan systemerne håndterer funktioner til samarbejde og versionering.
I KMS er det altid muligt at editere, og flere brugere kan ændre i samme frame set eller hierarki på en gang. En bruger kan dog vælge at beskytte frames, som han selv er ejer af mod ændringer, men samtidig lade de andre brugere have annotationsrettigheder.
I Intermedia kan brugerne skabe links i samme web. I dette system opererer man både med læse, skrive og annotationsrettigheder.
Det svageste system når det gælder samarbejde er NoteCard, hvor der ikke rigtig er udviklet nogen samarbejdsmekanismer.
Alle tre systemer er svage når det gælder versionering. I KMS kan hierarkier dog fryses og gemmes når man ønsker det, mens versionering ikke er muligt i de andre systemer.
Ovenstående punkter ser umiddelbart ud til at være nogle af de svagere ved disse hypermedier, og når det gælder samarbejde, er det da også først de senere år, at der sådan rigtigt er ved at komme gang i dette med web 2.0 teknologierne – f.eks. wikies. Versionering er heller ikke i dag alment i hypermediesystemer, men foregår i evt. i udviklingsværktøjerne eller separate versionsstyringssystemer.
Konklusion
Både KMS, Intermedia og NoteCard er historiske systemer, og bliver derfor ikke videreudviklet eller brugt i dag. Skønt de alle var systemer af høj standard, der understøttede deres respektive brugssituationer, har de altså ikke formået at overleve. Grundlæggende er det fordi, at de alle er lukkede systemer. Alt materiale, man ønskede at bruge i systemet, skulle lægges ind, og dette har gjort systemerne tunge at arbejde med. Samtidig har de ikke været alment tilgængelige og både brug og udvikling er derfor foregået i lukkede miljøer, hvilket må have været af betydning, efterhånden som Internettet og www blev alment tilgængeligt. Alligevel kan man ikke sige at systemerne er døde, da begreber, tankegange og funktionalitet i høj grad er genkendelige i de systemer, vi bruger i dag.
Knowledge Management System (KMS), Intermedia og NoteCard er alle udviklet i 80’erne og hører til gruppen af 2. generations-hypermediesystemer.
Udvikling og brug
KMS er en videreudvikling af systemet Zog, der blev udviklet på Carnegie Mellon University. Modsat Zog er KMS udviklet til kommercielt brug og har i høj grad været brugt til håndtering af store mængder dokumentation.
Intermedia er udviklet på IRIS-instituttet på Brown University. Det er et stort system, mere vildtvoksende end KMS, og det bygger på erfaringerne fra flere ældre hypermediesystemer. Systemet blev i høj grad brugt som støtte i undervisningen i specielt biologi og litteratur og var et værktøj, hvori undervisere kunne præsentere deres materiale, og de studerende kunne studere materialet og tilføje egne noter.
NoteCard er udviklet på Xerox Parc. Det oprindelige formål med NoteCard var at udvikle et system, hvor informationsanalytikere kunne støttes i processen med at opsamle og sortere information (i kasser) og lave analyser. NoteCard har haft vid udbredelse i forskningsmiljøer, men kan dog ses som et generelt hypermediesystem med mange anvendelsesmuligheder.
Nodes og links
Nodes
Node er i et hypermediesystem den enhed, der dannes af sammenhængende elementer som f.eks. tekst, billeder og animationer. En sådan node kaldes i KMS for frame, i Intermedia for document og i NoteCard for card.
Opbygningen af nodes er forskellig i de tre hypermediesystemer. I KMS skal alt indhold i et frame kunne vises i en standard skærmstørrelse, da der ikke gøres brug af scroll i systemet. Dvs. KMS er et såkaldt Card-shark-system. I modsætning til dette gør både Intermedia og NoteCard brug af scroll.
Valget af, om der skal bruges scroll eller ej, kan have stor betydning i forbindelse med formidling. F.eks. i forbindelse med udvikling af e-learning har der i mange år været tradition for, at de kurser, der blev udviklet med dedikerede e-learning-forfatterværktøjer, var card-shark-programmer. Dette bunder primært i ønsket om at overskueliggøre det, der skal formidles, så meget som muligt. Målet i e-learningkurser er typisk, at kursisten skal tilegne sig stort set al den information, der bliver formidlet. Dette er en modsætning til www, hvor den typiske brug er at surfe gennem sider på jagt efter relevant og interessant information. I en sådan situation betyder det mindre, om man skal scrolle. Det kan tværtimod være en fordel at kunne samle information i større klumper.
Om det har været muligt at anvende scroll eller ej i 2.generationshypermediesystemerne kan have grund i den tankegang, der ligger bag det enkelte system. En af hovedideerne med KMS var at kunne præsentere store mængder af dokumentation enkelt og overskueligt, og et frame har nærmest fungeret som en slags opslagstavle, hvor elementer (items) kunne placeres frit. Dette appellerer til brugen af faste sider. Både Intermedia og NoteCard havde derimod størst udbredelse på universiteter og i forskningsmiljøer, hvor der er tradition for længere tekster.
Links
Det er meget forskelligt, hvordan man bruger links i de tre systemer. I KMS og NoteCards er linkene indlejrede, hvorimod Intermedia benytter sig af eksterne links.
Igen er KMS systemet, hvor der er langt vægt på enkeltheden, idet et link blot er en attribut på et item og ikke et objekt i sig selv.
Derimod er der i Intermedia lagt vægt på fleksibiliteten. Her er det blocks, der fungerer som lokale ankre i dokumentet. Links er knyttet til block-objekterne, og der kan være flere links på samme block. Således kan man f.eks. på samme sted i en tekst linke til relaterede dokumenter, notater, billeder mv. Hvilket link man vil følge vælges i en drop down-menu. Information om links og blocks gemmes separat fra dokumentet, og det er således muligt at ændre disse uden at lave ændringer i selve dokumentet. Ligeledes er det muligt at slette links, men bevare blockene og genbruge dem til nye links.
Selv om NoteCard benytter sig af indlejrede links ligesom KMS er systemet alligevel mere avanceret end dette, da links er tovejs. Dvs. at der på et card er angivet hvorfra, der linkes til dette card, og det er muligt at følge linket tilbage. Dette kan lade sig gøre, fordi er tale om et afgrænset system. I modsætning hertil opererer WWW som vi kender det i dag kun med envejslinks, og man kunne godt forestille sig, at det for nogle siders vedkommende ville være uoverskueligt at skulle henvise til alle de sider, som linker dertil. Det tætteste man her kommer på at kunne komme tilbage er browserens back-funktionalitet.
Alt i alt er der igen forskel på kompleksiteten i de 3 programmer. Helt i tråd med sin designfilosofi er der i KMS valgt en enkel og brugervenlig måde at generere links på, mens man i Intermedia har haft et ønske om at skabe et fleksibelt system med mange muligheder for brugerne.
Struktureringsmekanismer og søgning
Store mængder af data øger risikoen for at brugeren mister overblikket eller ikke kan finde det, han søger. Dette søges løst i de tre systemer ved hjælp af strukturering af nodes, browsingmekanismer og søgefunktioner.
Alle tre systemer tilbyder muligheder for at kunne strukturere nodes. I NoteCard struktureres cards i fileboxes. Et card skal indgå i mindst en filebox, men kan godt indgå i flere. På denne måde grupperes alle cards.
Også Intermedia opererer med gruppering af dokumenter. En sådan gruppering kaldes et corpus. Det er muligt for et dokument at indgå i flere corpus. Et corpus kan præsenteres som et lukket hele, således at links til dokumenter uden for dette corpus ikke vises. Dette sker fordi alle links og blocks er samlet i såkaldte webs. Samtidig med at man åbner dokumenter åbnes også et web. I de åbne dokumenter vises kun de links, som tilhører det pågældende web.
I KMS er den hierarkiske struktur den fremherskende. Hierarkierne er trækstrukturer bygget af links af typen tree item.
Strukturering i grupper og hierarkier er mekanismer som benyttes i høj grad også i dag. E-learning-kurser eller mange sites på www benytter sig af gruppering nodes i menuer og ofte også i deciderede træstrukturer. Dette er en modsætning til wikis, hvor alle nodes ligestilles og som udgangspunkt ikke er grupperede.
For at øge overblikket gør systemerne også brug af forskellige browsingsystemer. I NoteCard er der tale om grafiske browsere, som er en korttype, hvor netværket eller dele heraf vises som links. Intermedia gør brug af lokale eller globale maps, mens det kun er i KMS, der ikke findes et grafisk overblik over hierarkierne. Denne måde at skabe overblik på kender vi også i dag fra f.eks. sitemaps, der viser strukturen på et website.
Endelig gør alle tre systemer brug af søgefunktionalitet med enten fritekstsøgning eller søgning vha. forskellige kriterier. I KMS kan man lave fritekstsøgning i et udvalgt hierarki. I Intermedia kan man lave søgninger vha. attributter på dokumenter og links og endelig giver NoteCard mulighed for både fritekstsøgning og søgning vha. lister med keywords.
Opsummeret kan man se, at mange af de måder, som vi også i dag bruger til at orientere os og søge på www, allerede var i brug dengang: strukturering af nodes, sitemaps, fritekstsøgning og avancerede søgninger ved hjælp af attributter og keywords.
Samarbejde og versionering
Editering har i alle tre systemer haft en vis prioritering. Mange mennesker har jævnligt skulle rette og tilføje nodes og links. Derfor er det væsentligt at se på, hvordan systemerne håndterer funktioner til samarbejde og versionering.
I KMS er det altid muligt at editere, og flere brugere kan ændre i samme frame set eller hierarki på en gang. En bruger kan dog vælge at beskytte frames, som han selv er ejer af mod ændringer, men samtidig lade de andre brugere have annotationsrettigheder.
I Intermedia kan brugerne skabe links i samme web. I dette system opererer man både med læse, skrive og annotationsrettigheder.
Det svageste system når det gælder samarbejde er NoteCard, hvor der ikke rigtig er udviklet nogen samarbejdsmekanismer.
Alle tre systemer er svage når det gælder versionering. I KMS kan hierarkier dog fryses og gemmes når man ønsker det, mens versionering ikke er muligt i de andre systemer.
Ovenstående punkter ser umiddelbart ud til at være nogle af de svagere ved disse hypermedier, og når det gælder samarbejde, er det da også først de senere år, at der sådan rigtigt er ved at komme gang i dette med web 2.0 teknologierne – f.eks. wikies. Versionering er heller ikke i dag alment i hypermediesystemer, men foregår i evt. i udviklingsværktøjerne eller separate versionsstyringssystemer.
Konklusion
Både KMS, Intermedia og NoteCard er historiske systemer, og bliver derfor ikke videreudviklet eller brugt i dag. Skønt de alle var systemer af høj standard, der understøttede deres respektive brugssituationer, har de altså ikke formået at overleve. Grundlæggende er det fordi, at de alle er lukkede systemer. Alt materiale, man ønskede at bruge i systemet, skulle lægges ind, og dette har gjort systemerne tunge at arbejde med. Samtidig har de ikke været alment tilgængelige og både brug og udvikling er derfor foregået i lukkede miljøer, hvilket må have været af betydning, efterhånden som Internettet og www blev alment tilgængeligt. Alligevel kan man ikke sige at systemerne er døde, da begreber, tankegange og funktionalitet i høj grad er genkendelige i de systemer, vi bruger i dag.
Så er jeg i gang
Så er jeg i gang med bloggen. 10 minutter før jeg tager på ferie på en øde ø - uden internetforbindelse. Men jeg skal jo have et sted at lægge min opgave ;-)
Alt det med at linke til alle osv. må komme senere. Kommer tid kommer blog...
Alt det med at linke til alle osv. må komme senere. Kommer tid kommer blog...
Abonner på:
Opslag (Atom)